Ulovlig parkering Kildegården

Nedenfor orientering fra Roskilde Kommune:

Kære Alle.

Selvom jeg ved at der kan være problemer i visse perioder, med at finde en parkeringsplads på selve Kildegården, må jeg bede jer og jeres brugere om at respektere parkeringsanvisningerne på Kildegården.

Der er for mange biler der kører ind på området, samt biler der generelt holder uden for afmærkningerne.

Billederne er ikke for at hænge nogen ud – men eksempler!

Vi har ikke haft mange parkeringsvagter hernede, men den tid er snart forbi og derfor risikerer I og jeres brugere også bøder.

Dette er dog ikke det vigtigste for mig, men frygten for at en gående en dag bliver ramt, da vi har mange løbende og legende børn på området, samt ældre som måske ikke hurtigt kan flytte sig.

Vi må leve med at vi bor i en lille storby, hvor parkering foran døren ikke altid er mulig.

I samme ombæring kan jeg fortælle at grunden til at meget af parkeringspladsen foran Idrættens er afsat til grus med træer, er at området er meget vandholdigt og der er behov for områder til nedsivning, Derfor har man ikke bare kun asfaltere det hele til p-pladser.

Håber på jeres forståelse og rigtig god regnvejrsdag!

Venlig hilsen

Elisabeth Verdich / Udviklingskoordinator Kildegården